Installation af fibernet: Sådan kommer du hurtigt og nemt på nettet

Vi kender det alle sammen: forbindelsen ryger midt i et vigtigt opkald, eller filmen begynder at hakke, lige når det er mest spændende. Med fibernet fra Altibox er de bekymringer fortid. Her får du en forbindelse, der er skabt til, at hele familien kan streame, game og arbejde på samme tid – uden afbrydelser.

Men hvordan kommer fiberen egentlig fra vejen og helt ind i din stue? Det kan lyde som et stort projekt, men hos Altibox har vi gjort det nemt for dig. Vi tager os af alt det besværlige, så du hurtigt kan læne dig tilbage og nyde farten.

Hvad indebærer installation af fibernet?

Fibernet er en moderne internetløsning, hvor signalet sendes via lys i tynde fiberkabler. Det er hurtigt, stabilt og uden forstyrrelser.

Når du bestiller fiber hos os, tager vi hånd om hele processen, så din bolig bliver koblet rigtigt på uden besvær. Vi starter med at undersøge, om der allerede er lagt fiber ned i dit område. Skal der graves et lille stykke ind til din bolig, sørger vi for, at det sker så pænt og diskret som muligt, så vi passer godt på både din have og din indkørsel undervejs. Til sidst kommer vores tekniker forbi og sætter en lille indvendig fiberboks op inde i din bolig. Det er her, lyset i kablerne bliver forvandlet til det lynhurtige internet, som resten af familien kan bruge på alle deres enheder..

Hvordan ser en fibernet-installation ud i hjemmet?

Mange frygter store bokse og kabelrod, men en fiberinstallation er faktisk ret diskret. Du får installeret en lille hvid fiberboks på væggen – typisk i entréen eller et teknikskab. Fra fiberboksen kører et kabel hen til din router, som vi placerer dér, hvor den giver det bedste trådløse signal til resten af hjemmet.

Hele installationen tilpasses din bolig, og teknikerne sørger for, at kabler og udstyr bliver monteret pænt og diskret, så du får hurtigt internet uden rod.

3 gode råd til din fiber-installation

For at sikre, at du får den bedste start med dit nye fiberbredbånd, kan du overveje disse tre ting:

Tænk over placeringen:

Hvor står jeres TV og computere? Det er en god idé at placere routeren centralt, så signalet ikke skal igennem for mange vægge.

Vær klar til besøg:

Når teknikeren kommer, er det en stor hjælp, hvis der er ryddet lidt plads der, hvor fiberboksen skal sidde.

Spørg løs:

Vores teknikere ved alt om wifi og hastigheder. Spørg dem endelig til råds om optimering af dit signal, mens de er hos dig.

Moderne udstyr, der passer på sig selv

Når du vælger fibernet hos os, får du adgang til udstyr, der er skabt til at præstere i moderne hjem, hvor mange er på nettet samtidig. Vores routere understøtter den nyeste wifi 6-teknologi, som kort fortalt betyder hurtigere hastigheder og en rækkevidde, der er langt bedre end tidligere. Det gør din hverdag nemmere, fordi forbindelsen ikke lader sig forstyrre, selvom der er mange trådløse enheder i gang på én gang.

Sikkerheden behøver du heller ikke bekymre dig om, da routerne opdaterer sig selv helt automatisk med den nyeste software. Hvis du bor i en større bolig eller har flere etager, kan du desuden nemt supplere med en af vores mesh-løsninger. Det er små adgangspunkter, der arbejder sammen med din router for at sende signalet ud i hver eneste krog af huset, så du altid har et stærkt trådløst signal – uanset om du sidder i stuen eller på førstesalen.

Læs mere om internet der virker hos Altibox

Kom nemt i gang med fibernet hos Altibox

Vi får ofte spørgsmål om, hvem der egentlig lægger kablerne ned, og hvor i landet vi graver lige nu. Svaret er heldigvis enkelt: Vi ruller løbende fibernet ud i hele Danmark, og vi er allerede til stede i rigtig mange boligområder. Selvom det varierer fra by til by, hvor hurtigt vi kan få dig på nettet, arbejder vi hele tiden på at udvide, så endnu flere kan få glæde af en stabil forbindelse.

Det er både hurtigt og ligetil at komme i gang med fibernet fra Altibox. Vi tager os af alt det praktiske og guider dig trygt gennem hele processen – lige fra den første tekniske gennemgang til selve installationen og opsætningen af dit udstyr. Det eneste, du skal gøre, er at vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov i hjemmet, så sørger vi for, at I får internet, der virker.