Du har bestilt fiberbredbånd
Hvad sker der nu?
Aktivering af dine bestilte Altibox-produkter kræver teknikerbesøg. Dette betyder, at aktivering af produkterne derfor tidligst kan ske på den dag, du har bestilt teknikerbesøg til.
Teknikerbesøget gennemføres af fibernetejeren og finder sted
– enten efter evt. udvendigt installationsarbejde
– eller før evt. udvendigt installationsarbejde
Se de to nedenstående forløb og læs trin for trin vejledningen, for hvad der sker frem mod aktivering af produkterne.
– hvis teknikerbesøget finder sted efter evt. udvendigt installationsarbejde
Før det indvendige teknikerbesøg skal du have taget stilling til, hvor fiberen skal indføres i bygningen på din adresse. Det er vigtigt at du sikrer dig, at der er strøm indenfor 1,5 meter, fra hvor du gerne vil have fiberen ind i huset. Din lokale fibernetejer kontakter dig med vejledninger om, hvordan du skal markere stedet, hvor du ønsker fiberen indført.
Bemærk: Fiberen kan allerede være ført ind i bygningen på din adresse. I tilfælde heraf vil du blot få opsat eller udskiftet fiberboks indvendigt på din adresse.
En entreprenør fra din lokale fibernetejer graver fiberrør fra skel til bygningsfacade, der hvor du har markeret, at fiberen skal føres ind i bygningen. Entreprenøren sørger for at rydde op efter sig på din adresse efter endt arbejde. Her behøver du ikke at være hjemme.
Bemærk: Fiberen kan allerede være fremført til bygningsfacade på din adresse. I tilfælde heraf vil du blot få indført fiberen i bygningen og opsat fiberboks indvendigt på din adresse eller blot udskiftet fiberboks indvendigt på din adresse.
Du vil modtage evt. udstyr fra Altibox ca. 3 dage før aktiveringen af din fiberforbindelse til internettet og evt. andre produkter fra Altibox. Udstyret skal afhentes i nærmeste DAO pakkeshop.
Du skal være hjemme til at lukke teknikeren ind. Under teknikerbesøget vil teknikeren indføre fiberen gennem facadevæggen, der hvor du har markeret, at fiberen skal indføres, samt opsætte evt. udvendig boks. Herefter opsætter teknikeren en fiberboks på indersiden af facadevæggen.
Efter teknikerbesøget, på den aftalte dato for aktivering, vil du modtage en SMS fra Altibox. Af SMS’en fremgår det, at du har fået adgang til internettet. Først herefter skal du selv sørge for at tilslutte evt. router og andet udstyr til fiberboksen. Har du bestilt TV fra Altibox, skal du også selv opsætte tv-boksen.
Herudover kan du med fordel oprette dig på “Mit Altibox”. Af nedenstående links og videoguides kan du se, hvordan forskellige routere opsættes, hvordan tv-boksen (Ibox) tilsluttes, samt hvordan du opretter dig på “Mit Altibox”.
Vejledning til hvordan du kommer på internettet og opretter Mit Altibox
– hvis teknikerbesøget finder sted før evt. udvendigt installationsarbejde
Fibernetejeren kontakter dig for at aftale indvendigt teknikerbesøg.
Du skal være hjemme til at lukke teknikeren ind. Under teknikerbesøget vil teknikeren aftale med dig, hvor fiberen skal føres ind i bygningen. Herefter opsætter teknikeren en fiberboks på indersiden af facadevæggen, der hvor I har aftalt fiberen skal føres ind, og der er nu klar til udvendigt installationsarbejde.
Bemærk: Fiberen kan allerede være ført ind i bygningen på din adresse. I tilfælde heraf vil du blot få udskiftet fiberboks indvendigt på din adresse.
Fibernetejerens entreprenør graver fiberrør fra skel til bygningsfacade, der hvor du har aftalt med teknikeren, at fiberen skal føres ind bygningen. Entreprenøren sørger for at rydde op efter sig på din adresse efter endt arbejde. Her behøver du ikke at være hjemme.
Bemærk: Fiberen kan allerede være fremført til bygningsfacade på din adresse. I tilfælde heraf vil teknikerne færdiggøre installationsarbejdet udvendigt samtidig med det indvendige teknikerbesøg.
Du vil modtage evt. udstyr fra Altibox ca. 3 dage før aktivering af din forbindelse til internettet og evt. andre produkter fra Altibox. Udstyret skal afhentes i nærmeste DAO pakkeshop.
Sørg for at tænde for fiberboksen før den aftalte dato for aktivering. På den aftalte dato for aktivering modtager du af en SMS fra Altibox. Af SMS’en fremgår det, at du har fået adgang til internettet. Først herefter skal du selv tilslutte evt. router og andet udstyr til fiberboksen. Har du bestilt TV fra Altibox, skal du også selv opsætte tv-boksen.
Herudover kan du med fordel oprette dig på “Mit Altibox”. Af nedenstående links og videoguides kan du se, hvordan forskellige routere opsættes, hvordan tv-boksen (Ibox) tilsluttes, samt hvordan du opretter dig på “Mit Altibox”.
Vejledning til hvordan du kommer på internettet og opretter Mit Altibox
Se nedenstående videoer, hvis du har brug for hjælp til opsætning af din Wifi router.
Få hjælp til opsætning af din router med denne videoguide. Har du en Google Nest Wifi router, skal du se videoguiden nedenfor.
Denne videoguide er relevant, hvis du har en Google Nest Wifi router. For at få din Google Nest Wifi router til at virke korrekt, skal du hente Google Home app’en til din smartphone eller tablet og logge ind med din Google konto.
For at få din Google Nest Wifi-router op at køre, skal du bruge en Google-konto. Hvis du ikke allerede har en, har vi lavet en video, der hurtigt viser, hvor nemt det er at oprette.
Kom godt i gang med TV fra Altibox. Læs denne brugervejledning for at få hjælp til at tilslutte din Ibox eller se nedenstående video.
Inden du kan sætte din Ibox til, skal din Wifi router være tilsluttet til internettet – når det er på plads, er du klar til at se denne video.