Her på siden finder du vores fiberguide, forskellige videoguides, links til Google Home app samt de mest stillede spørgsmål - der alt sammen gerne skal hjælpe dig godt i gang med dine nye produkter fra Altibox. 

Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på her, er du altid velkommen til at kontakte vores rare kundeservice - de sidder klar alle hverdage mellem 8.30 - 18.00 på telefon 70 300 600.

Google Nest WiFi Pro router

Google Nest Wifi Pro routeren udnytter den seneste trådløse standard Wi-Fi 6E., som bl.a. giver dig mulighed for højere hastigheder, større båndbredde, mere stabilitet samt mulighed for at skabe et Mesh-system.

Du vil heller ikke opleve forstyrrelser fra nærliggende forbindelser og med det ekstra frekvensbånd til rådighed (dvs. at du får endnu flere kanaler at vælge mellem) vil det være særligt fordelagtigt, hvis du bor i et område med ekstrem meget netværkstrafik. 

Sådan kommer du på nettet

Vi har lavet denne guide, der trin for trin viser dig, hvordan du kommer på nettet med din Google Nest Pro. Du har også modtaget et eksemplar af guiden sammen med dine Altibox-produkter. 

 

Nem og hurtig opsætning i Google Home App'en

Opsætningen af dit wifi kan ikke blive nemmere. Google Nest Wifi Pro's smarte netværksassistent tager nemlig hånd om tingene bag scenen, så du kan få det stærkeste netværk uden at pille ved routeren.

Det eneste du skal gøre er at hente Google Home app'en til din smartphone eller tablet, og følge opsætningsguiden. Du kan downloade Google Home app'en til din smartphone eller tablet - du finder download til både iOS og Android lige her.

Få hjælp til at oprette en Google-konto

For at få din Google Nest Wifi Pro-router op at køre, skal du bruge en Google-konto. Hvis du ikke allerede har en, har vi lavet en video, der hurtigt viser, hvor nemt det er at oprette.

Vejledning til Google Nest router

Med denne vejledning kan du få hjælp til opsætningen af din Google Nest router

Tilslutning af din Ibox

Inden du kan sætte din tv-boks til, skal din Google Nest Wifi Pro-router være på nettet - når det er på plads, er du klar til at se denne video.

Oplever du problemer?

Vi har samlet de spørgsmål, som vi oplever, vores kunder oftest stiller i forbindelse med tilkoblingen af deres nye produkter - du finder svar på de mest stillede spørgsmål herunder:

Google Nest Wifi Pro

Sådan gendanner du routerens fabriksindstillinger

1. Åbn app'en 'Google Home' - hvis du ikke allerede har hentet den, kan du gøre det til iOS her eller Android her

2. Find din router i app'en og tryk på den

3. Tryk derefter på tandhjulet og vælg "Gendan netværkets fabriksindstillinger" og accepter

4. Vent imens din router nulstilles - det tager cirka 10 minutter

5. Når routeren langsomt blinker hvid, er den klar til opsætning

6. I Google Home app'en skal du nu trykke på "+" i venstre hjørne og herefter opsætte din Google Nest Wifi-router med navn og kode

7. Når Google Nest Wifi-routeren er opsat korrekt, vil den lyse konstant hvid.


 

Efter opsætning af din Google Nest Wifi-router, er det en god ide at afbryde strømmen til din tv-boks i cirka 10 sekunder - så vil den starte korrekt op efter opsætning af routeren. 

Min Google Nest Wifi-router blinker orange, hvad gør jeg?

Hvis din Google Nest Wifi-router blinker orange, så er det fordi, den ikke har forbindelse til internettet, og du kan derfor prøve følgende:

  • Tjek, at kablet går fra det stik, der har en Globus på Google Nest Wifi-routeren, og ind i det LAN stik på fiberboksen, som du har fået oplyst i en SMS fra os.
  • Du skal nu nulstille fiberboksen - det gøres ved at fjerne alle kabler fra fiberboksen lige på nær strømstikket. Hold derefter RESET-knappen inde i ca. 15 sekunder, og vent 10 minutter før du kobler din Google Nest Wifi-router til fiberboksen igen.
  • Blinker den fortsat orange, så kan der være problemer med forbindelsen, og vi anbefaler derfor, at du ringer til vores tekniske support på telefon 70 300 600.

Min Google Nest Wifi-router blinker langsomt hvid, hvad gør jeg?

Hvis din Google Nest Wifi-router blinker langsomt hvid er det fordi, den er klar til opsætning. Opsætningen foregår i Google Home App’en, og den kan du hente til din smartphone eller tablet her:

iPhone/iPad

Android

Min Google Nest Wifi-router fejler under opsætningen i Google Home App’en, hvad gør jeg?

Hvis opsætningen fejler, så kan det skyldes at Google Home App’en ikke har de korrekte tilladelser.

På iPhone/iPad: Gå til ”Indstillinger” og kør et godt stykke ned, hvor du vil finde ”Google Home”. Tryk dig ind på den og tjek, at der som minimum er givet tilladelse til ”Bluetooth”, ”Lokalt Netværk”, ”Mobildata” og ”Kamera”.

På Android: Gå til ”Indstillinger” og vælg ”Apps”, vælg derefter ”Tilladelser” og ”Andre tilladelser”. Du skulle nu gerne kunne finde ”Home” på listen og klikke dig derind. Sørg for, at alle tilladelser er givet til app’en. Obs: Da Android fungerer på mange forskellige enheder, kan der godt være afvigelser i fremgangsmåden fra producent til producent).

Jeg har flere enheder, der skal tilkobles med kabel, men der er kun én udgang på Google Nest Wifi-routeren, hvad gør jeg?

Google Nest Wifi-routeren har kun én LAN udgang, og hvis du ønsker at tilkoble flere enheder med kabel, skal du bruge en Switch.

Vi anbefaler modellen Tp-link sg108e, som du har mulighed for at købe hos os for 199,-. Giv vores kundeservice et kald, hvis du ønsker at købe en Switch, eller høre mere om produktet.

Jeg måler en meget lav hastighed, når jeg tester hastigheden lige efter opsætning, hvad gør jeg?

Hvis du måler en lav hastighed efter opsætning, så kan det være nødvendigt at tage en hastighedstest via Google HOME app’en.

Åbn Google HOME app’en og klik dig ind på din Google Nest Wifi-router, som gerne skulle fremgå af oversigten. Vælg ”Start hastighedsmåling” og lad den køre igennem.

Test derefter hastigheden igen. Er den fortsat ikke på et acceptabelt niveau, så henviser vi til vores side med hastighedstest, hvor du kan finde en fuldstændig guide til at tage en retvisende hastighedstest.

Tv-boks

Min tv-boks starter ikke op - hvad gør jeg?

Starter din nye tv-boks ikke op i første forsøg, så kan det være nødvendigt at nulstille boksen ved at følge nedenstående vejledning.

Husk: Din Google Nest Wifi-router skal være opsat via Google Home app’en, før du udfører nedenstående.

1. Sluk tv-boksen ved at tage strømstikket ud

2. Stik en spids genstand (f.eks. en nål) ind i RESET hullet bagpå tv-boksen. Fortsæt til punkt 3 samtidigt med, at du holder RESET inde

3. Sæt strøm til tv-boksen samtidig med, at du holder RESET inde i ca. 15 sekunder

4. Der vil nu komme en "Android System Recovery" menu frem på skærmen (tager ca. 10-15 sekunder)

5. Vælg punktet: 'Wipe data/factory reset' (det er enten punkt 4 eller 5)

6. Tv-boksen vil nu genstarte, og tv-boksen vil spørge, om den skal hente ny software - dette skal du svare ja til.
Efter ca. 10 minutter er tv-boksen færdig med at starte op.
 

Billedet fryser/hakker - hvad gør jeg?

​​​​​​Hvis du oplever et ustabilt billede, anbefaler vi, at du prøver at genstarte tv-boksen - det gør du ved at trykke på den lille runde knap, der er markeret med et 'Power' symbol. Du kan også tage strømstikket ud og vente i 5-10 sekunder, før du sætter strøm til tv-boksen igen. 

Hjalp det ikke? Prøv i stedet at gendanne fabriksindstillingerne på din tv-boks - det finder du også en guide til her på siden.

Jeg får intet billede frem på skærmen, hvad gør jeg?

Sørg for, at tv-boksen er forbundet med TV’et via det medfølgende HDMI kabel. Derudover er det også vigtigt, at du vælger den rigtige HDMI indgang på TV’ets menu. Kig efter en knap, der hedder 'Source' eller 'AV' på fjernbetjeningen til dit TV, tryk på den og vælg nu den HDMI indgang, du har sat kablet fra tv-boksen i.

Min fjernbetjening til tv-boksen virker ikke, hvad gør jeg?

Tjek først om fjernbetjeningens diode (øverst i venstre hjørne) blinker, når du trykker på knapperne.
 

Den blinker ikke: Skift batterierne og sørg for, at de vender korrekt.

Den blinker: Hold 7+9 inde på fjernbetjeningen i ca. 5 sekunder, da vil fjernbetjeningen nulstille sig selv.


Prøv derefter igen.

Viaplay, TV 2 Play og Prime starter ikke, hvad gør jeg?

Der kan godt gå ca. 15-20 minutter fra tv-boksen er startet op til alle app’s er installeret.

Hvis der allerede er gået 20 minutter, og de fortsat ikke virker, så prøv og lav en nulstilling af tv-boksen ved at stikke en spids genstand ind i RESET-hullet bagpå boksen i ca. 15 sekunder.

 

Min tv-boks kan ikke optage, hvad gør jeg?

Det lyder til, at optagefunktionen ikke er aktiveret på din tv-boks. Giv vores kundeservice et kald på 70 300 600 eller sende en mail til info@altibox.dk, så kan vi aktivere optagefunktionen for dig.  

Skal man have en tv-boks til hvert TV?

Du behøver ikke have en tv-boks til hver af de TV, du har - du kan sagtens bruge vores tv-app via Chromecast eller Apple TV (Model 4/4K) til dine øvrige TV i husstanden.

Hent app’en ”Altibox” her:

iPhone/iPad/Apple TV

Android.  

 

Ønsker du en ekstra tv-boks, så kan de lejes til 39,- / mdr. pr. styk. Ring til vores kundeservice, hvis det er noget, du ønsker at bestille.

Fiberboksen har en rund COAX udgang, kan denne bruges?

Vi tilbyder desværre ikke mulighed for brug af fiberboksens COAX udgang.

Hent TeamViewer til mobilen

Med programmet TeamViewer kan du hurtigt og effektivt få hjælp via din smartphone - app'en gør det muligt for vores kundekonsulenter at se, hvad der er på din skærm, og på den måde give dig den rigtige vejledning.

Hent TeamViewer til iOS eller Android herunder:

 

iOS              Android