Sammen med dig investerer vi i natur

Hos Altibox ønsker vi ikke kun at forbinde mennesker digitalt – vi ønsker også at tage ansvar for den verden, vi er en del af. Derfor har vi fra. 1. juni indgået et partnerskab med Den Danske Naturfond om at beskytte mere natur i Danmark.

Helt konkret betyder det, at for hver kunde, der fra d. 1. juni og frem køber en fast internetforbindelse, er vi med til at beskytte 3 m² natur. Natur, der får lov til at være natur og udvikle sig på egne præmisser – til gavn for biodiversitet, vandmiljø og kommende generationer.

Det er vores måde at gøre en forskel på. Sammen med dig.

Ansvar kræver handling

Vi tror på, at ansvar ikke er noget, man blot taler om – det er noget, man handler på.

Som leverandør af internet, TV og mobiltelefoni leverer vi noget af det, der binder det moderne samfund sammen. Men vi er også bevidste om, at den digitale infrastruktur har en bagside. Vores løsninger kræver energi, og udstyret produceres af materialer, der belaster klimaet.

Det forpligter. Så derfor arbejder vi aktivt med at tage ansvar, og vi ønsker at investere i konkrete initiativer, der bidrager til reel forandring.

Partnerskabet med Den Danske Naturfond er et af de steder, hvor vi omsætter ansvar til handling.

Et partnerskab med varig effekt

Samarbejdet med Den Danske Naturfond handler ikke om symbolpolitik – det handler om at sikre mere varig natur.
Når naturen først er sikret, får den lov til at være natur – permanent – og udvikle sig på sine egne præmisser.
Det medfører blandt andet:

  • Bedre beskyttelse af vores vandmiljø.
  • Større biodiversitet.
  • Sundere økosystemer i landskaber, fjorde og kystområder.

 

Og det er du med til at støtte sammen med Den Danske Naturfond, når du vælger os. Til glæde her og nu – og for kommende generationer 💚

Du får dit eget naturbevis

Din forbindelse skaber natur

For hver ny kunde på en fast internetforbindelse efter d. 1 juni og et år frem bidrager vi med 3 m2 beskyttet natur. Vi har dog forpligtet os til – som minimum – at støtte med 500.000 kr. i løbet af det første år. Uanset hvor mange nye kunder, vi får. Det betyder, at du også som eksisterende kunde er med til at skabe konkrete forandringer. Ikke som en abstrakt idé – men som et fysisk område, der bliver bevaret og udviklet som natur. Du får dermed muligheden for at vælge en internetløsning, hvor dit valg medfører en konkret positiv effekt.

Som ny kunde på en fast internetforbindelse modtager du et fysisk NATURBEVIS® på, at du er med til at tage vare på den danske natur.

Fra valg til virkelighed i landskabet

I løbet af det første år af samarbejdet vil vi sammen beskytte 39.000 m2. Det skaber et konkret aftryk i det danske landskab. Et fælles aftryk, vi kan være bekendt. Helt konkret støtter vi sammen 2 specifikke områder: Vejle Ådal i Østjylland og Lerbjerg Skov på Midtsjælland. Og vi har et tredje område på vej, som du dog må vente lidt med at læse mere om 😊

I smukke Vejle Ådal kan du opleve smukke skrænter og flotte udsigter til Vejle Å. Du finder dybe slugter med gamle træer og rislende bække.

I Lerbjerg Skov kan du fra skovstier opleve en tidligere driftskov forvandlet til løvskov med nye hjem for den truede hasselmus og sjældne sommerfugle.

Den Danske Naturfond opkøber og beskytter natur over hele landet. Snart vil der komme et nyt område til, som vi også vil øremærke vores fælles støtte til.

’Med jeres hjælp kan vi gøre det, vi er gode til. Nemlig at sikre værdifuld natur for fremtiden, genoprette natur der er ødelagt og så sørge for, at det er for evigt’.

Bengt Holst, formand i Den Danske Naturfond.
Foto: Den Danske Naturfond

Natur, vi kan mærke og se

Vi ønsker ikke kun at beskytte naturen – men også at bringe flere tættere på den. For når vi oplever naturen, får vi også lyst til at passe på den. Partnerskabet er derfor ikke kun en investering i landskabet, men også i vores fælles forståelse af, hvorfor naturen er værd at bevare.

Som Altibox kunde – og naturbeskytter – får du mulighed for at komme på naturvandring i et af de 3 områder, du er med til at støtte, når vi sammen med Den Danske Naturfond inviterer på naturvandring (med tilmelding). De 3 områder ligger spredt ud i landet, så du har mulighed for at tage ud i naturen tæt på dig.
Sammen med os eller på egen hånd.

Læs mere om Den Danske Naturfond her

Mere end bare internet

Hos os får du stabilt og hurtigt internet, TV og telefoni. Men vi mener, at valget af leverandør kan handle om mere end hastighed, stabilitet og pris. Når du vælger Altibox, vælger du en leverandør, der aktivt arbejder med sit ansvar. Partnerskabet med Den Danske Naturfond er én del af vores indsats – men ikke den eneste. Vi arbejder også med at kortlægge og reducere vores CO₂-aftryk i hele værdikæden og med at genanvende det udstyr, der får vores løsninger til at fungere hos kunderne.

For os handler ansvar ikke kun om at reducere. Det handler også om at genopbygge og beskytte. Det handler ikke om at være perfekte. Det handler om at gøre noget – og gøre det bedre.
Hvert skridt tæller.

Ønsker du stabilt og hurtigt internet og samtidig støtte den danske natur?

Vælg din internetforbindelse her

En del af noget større

Altibox er ejet af den norske energikoncern Lyse, som producerer vedvarende energi – primært fra vandkraft. I 2024 producerede Lyse 9.284 GWh strøm. Det svarer til det årlige forbrug fra 2 millioner gennemsnitslige danske husstande! Lyse arbejder også med at udbygge Norges fiber- og mobil- og el-net samt infrastrukturen. Ansvarlighed og langsigtet tænkning er derfor en del af det fundament, vi står på.

Partnerskabet med Den Danske Naturfond ligger i naturlig forlængelse af dette arbejde. Det handler om at tage ansvar for ressourcer, investere langsigtet og bidrage til løsninger, der rækker ud over vores egen forretning.