Kender du den frustrerende følelse af, at en film buffer midt i en spændende scene, eller at online-spillet hakker? Langsomt internet eller en ustabil forbindelse er både irriterende og et forstyrrende element i hverdagen, og derfor er vi her for at hjælpe dig med at få den rette internetforbindelse til dine behov.
Men hvorfor er dit internet egentlig langsomt? Årsagerne kan være mange, fra tekniske udfordringer i hjemmet til belastning af netværket i dit område. Læs med her på siden, hvor vi ser nærmere på de mest almindelige syndere og giver dig konkrete løsninger, så du kan få det internet, du fortjener.
Oplever du langsomt internet? Kør en hurtig hastighedstest for at tjekke din forbindelse. Det er en simpel måde at få et øjebliksbillede af, hvordan dit internet klarer sig. Læs mere om hastighedstest her.
Din routers placering har stor betydning for din wifi-hastighed og stabilitet. Derfor kan fysiske forhindringer faktisk svække eller blokere de trådløse signaler, som routeren sender ud. For at få den bedste dækning, bør du placere din router:
Prøv at flytte din router til forskellige placeringer for at finde det bedste sted i dit hjem. Du kan samtidig teste signalstyrken på dine enheder, mens du flytter routeren, for at se, hvordan det påvirker dækningen.
Se vores kæmpe guide til wifi – Sådan får du den bedste wifi-forbindelse i dit hjem
Oplever du langsomt internet, især på bestemte tidspunkter af dagen? Det kan skyldes, at du deler din internetforbindelse med mange andre brugere. Det gælder især for bredbånd via antennestikket, hvor båndbredden deles mellem husstande i samme område.
Når mange brugere downloader, streamer eller gamer på samme tid, belastes forbindelsen, og hastigheden falder for alle. Det er typisk i aftentimerne, hvor folk kommer hjem fra arbejde og skole.
Du kan prøve at undgå spidsbelastningsperioderne ved at bruge internettet på andre tidspunkter, f.eks. tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Hvis det ikke er muligt, kan du overveje at opgradere til en hurtigere forbindelse eller skifte til en anden type internet, f.eks. fibernet, som ikke er påvirket af antallet af brugere på samme måde.
Oplever du drastisk nedsat internethastighed, er der heldigvis flere ting, du kan gøre med det samme for at forsøge at forbedre situationen. Prøv følgende 3 steps:
Du kan starte med at tjekke din internetudbyders driftstatus, da du på den måde hurtigt kan afgøre, om problemet er lokalt hos dig, eller om det påvirker et større område. Det kan spare dig for unødvendig fejlfinding, da en pludselig langsom forbindelse ofte skyldes planlagte eller uforudsete nedbrud i netværket.
Du kan gennemgå dine aktive applikationer og browservinduer. Mange åbne faner og baggrundsprocesser kan suge båndbredde og hastighed, uden at du bemærker det.
Luk derfor alle unødvendige faner og programmer for at frigøre ressourcer. Du kan også undersøge, om der er nogle store downloads i gang. Hvis det er tilfældet, kan du prøve at sætte dem på pause, og se om der sker en ændring.
En simpel, men ofte effektiv løsning er at genstarte din router. Det giver routeren en frisk start og løser ofte mindre softwareproblemer eller overbelastning. Sluk routeren, vent et minut, og tænd den igen. Mens du venter, kan du tjekke, at alle kabler er korrekt tilsluttet. Et løst kabel kan nemlig også være en stor synder.
Derudover kan du prøve at flytte tættere på din router, for at se om der er en forbedring i hastigheden. Hvis det er tilfældet, så kan du overveje at flytte din router til en mere central placering i dit hjem.
Når vi taler om internethastighed, er det ofte downloadhastigheden, der er i fokus. Det er den hastighed, der beskriver, hvor hurtigt du henter data fra internettet, f.eks. når du streamer film, downloader filer eller surfer på nettet. Men der findes også en uploadhastighed, som er hastigheden, hvormed du sender data til internettet.
En langsom uploadhastighed kan være frustrerende, når du f.eks. skal sende store filer via mail, uploade videoer til YouTube eller deltage i videomøder. Du vil måske opleve, at det tager lang tid at sende filer, at videoopkald hakker, eller at din stemme forsinkes.
For at finde ud af, om det er din upload- eller downloadhastighed, der er problemet, kan du lave en hastighedstest på din internetforbindelse.
Dit internetbehov er unikt. Om du streamer film, gamer online, eller blot bruger internettet til at tjekke e-mails, er der en type internetforbindelse, der passer til dig. Her er en oversigt over de mest almindelige typer, så du kan vælge den rette.
Er den hurtigste og mest stabile løsning på markedet. Det er perfekt til gamere, streaming i høj kvalitet og husstande med mange brugere, da det leverer ensartet høj hastighed på både upload og download.
Er ofte et billigere alternativ med nem installation. Det er et godt valg til dig, der primært surfer på nettet og streamer, men husk at hastigheden kan være lavere og mindre stabil end fibernet, især hvis mange bruger netværket samtidig.
Hos Altibox er vi utrolig stolte af at være blevet kåret til Danmarks bedste internetudbyder flere gange. Anerkendelse kommer fra Loyalty Groups undersøgelse, hvor vores kunder har givet os de bedste anmeldelser.
Vores mål er at tilbyde hurtigt og stabilt internet, der kan holde til hele familiens aktiviteter – fra streaming og gaming til hjemmearbejde. Vi leverer derfor hastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og vores trådløse routere sikrer, at du har god dækning i hele hjemmet.
Udover hurtigt internet lægger vi også enormt stor vægt på kundeservice, og vores supportteam er altid klar til at hjælpe dig med alt fra opsætning til spørgsmål om dit abonnement.