Hvad er 5G? Guide til 5G hastighed

5G-netværk er den femte generation af mobilnetværk, og det er udviklet til at give dig markant højere hastigheder, lavere svartider og en mere stabil forbindelse end tidligere mobile netværk. Men hvad betyder det i praksis? Hvor høj er en typisk 5G hastighed? Og hvordan fungerer teknologien egentlig? Her får du en let og overskuelig guide, der giver dig alle svarene.

Få lynhurtigt 5G-internet her

Hvordan fungerer 5G?

5G fungerer som en intelligent motorvej for din data. Hvor 4G kan sammenlignes med en landevej, er 5G en bred motorvej med flere spor og smartere trafikstyring. Det gør din forbindelse både hurtigere og mere stabil. I stedet for kun ét signal kombinerer 5G forskellige frekvenser for den bedste oplevelse:

  • Langtrækkende signaler: Sikrer dækning over store områder og inde i bygninger.
  • Højhastighedssignaler: Giver lynhurtigt internet tæt på en mast.
    Det, der gør 5G særligt effektivt, er måden, det håndterer trafikken på.

I stedet for at sende mobilsignalet ud i alle retninger, er 5G-masterne i stand til at sende signalet direkte mod din telefon. Det mindsker spild og støj i signalet.

Samtidig kan netværket håndtere langt flere enheder på én gang. Det er grunden til, at dit internet stadig virker lynhurtigt, selvom du befinder dig på en fyldt togstation eller til en koncert med tusindvis af andre mennesker.

Hvor hurtigt er 5G?

5G hastighed er markant højere end 4G og kan i praksis være 5–10 gange hurtigere, afhængigt af hvor du befinder dig, og hvilken type 5G-forbindelse du er koblet på. Det betyder, at 5G ikke kun leverer mere fart, men også en stabil internetoplevelse og hurtigere svartid.

Her er de typiske hastigheder i Danmark:

  • 5G hastighed: 300–1000 Mbit/s
  • 4G hastighed: 20–100 Mbit/s

Den høje 5G-hastighed gør en mærkbar forskel i hverdagen. Med 5G kan du downloade film og serier på få sekunder og streame video i tårnhøj kvalitet, uden at billedet hakker eller står og venter på at indlæse. Hvis du spiller spil på mobilen, vil du opleve, at spillet reagerer med det samme, uden forsinkelser. Og selv når hele familien er på nettet samtidig, forbliver forbindelsen stabil og hurtig, så ingen oplever, at nettet snegler sig afsted.

Med 5G får du en mobilforbindelse, der både føles hurtigere og reagerer langt mere øjeblikkeligt end nogen tidligere mobilteknologi.

Se også: Hvor mange Mbit skal jeg bruge?

Hvad påvirker 5G hastighed?

Den hastighed, du oplever på 5G, afhænger af flere forhold. Først og fremmest spiller afstanden til nærmeste 5G-mast en stor rolle — jo tættere du er på masten, desto højere hastighed kan du opnå.

Samtidig har det betydning, hvilket type signal du er koblet på. Langtrækkende signaler giver god dækning, men lavere fart, mens højhastighedssignaler typisk giver den bedste balance mellem hastighed og stabilitet.

Derudover påvirker antallet af brugere på masten også din forbindelse. Mange samtidige brugere kan sænke hastigheden, mens enheder med moderne 5G-modemmer generelt får bedre ydeevne end ældre modeller.

Endelig har omgivelserne betydning. Udendørs får du typisk højere hastighed end indendørs, hvor vægge og konstruktioner kan dæmpe signalet.

Fordele og ulemper ved 5G

Fordele

  • Lynhurtig opstart: Det er utrolig nemt at komme i gang – du sætter blot SIM-kortet i din router og tilslutter strøm, så er du online med det samme.
  • Ingen ventetid: Forbindelsen reagerer øjeblikkeligt, hvilket gør det ideelt til både onlinemøder, gaming og streaming.
  • Høj kapacitet: Du får en stabil forbindelse, selvom du befinder dig et sted, hvor mange mennesker er på nettet samtidig.
  • Hurtig deling: Du kan hente og sende store filer, billeder og film på få sekunder.

Ulemper

  • Varierende dækning: Din oplevelse afhænger af, hvor tæt du er på den nærmeste mobilmast.
  • Følsomt signal: Tykke vægge eller bakker i landskabet kan i nogle tilfælde gøre dækningen mere ujævn.
  • Kræver nyt udstyr: Du kan kun udnytte den høje fart, hvis din telefon eller router understøtter 5G.
  • Ikke en fast forbindelse: Selvom det er hurtigt, er signalet gennem luften sjældent lige så konstant som internet gennem et fiberkabel.

For mange husstande er fiber derfor stadig det mest stabile valg til daglig internetbrug.

Forskellen på 4G og 5G

4G og 5G er begge mobilnetværk, men forskellen mellem dem er markant. Især når det gælder hastighed, stabilitet og kapacitet. Hvor 4G i sin tid løftede os fra grundlæggende mobildata til streaming og sociale medier i høj kvalitet, tager 5G næste store skridt.

5G giver væsentligt højere hastigheder, ofte flere hundrede Mbit/s, og markant lavere svartid, hvilket betyder, at forbindelsen reagerer næsten øjeblikkeligt. Det gør en tydelig forskel ved fx gaming, videomøder og andre tjenester, hvor det er vigtigt, at der ikke er den mindste forsinkelse i lyden eller billedet.

Samtidig kan 5G håndtere langt flere enheder på én gang. Det gør netværket meget mere stabilt i områder, hvor det ældre 4G-netværk ofte bliver overbelastet, som for eksempel i bymidter, på togstationer eller til store koncerter. Den store forskel er, at 5G-teknologien er bedre til at fordele pladsen på netværket og sende signalet mere direkte derhen, hvor der er brug for det.

Kort fortalt: 4G dækker de fleste almindelige behov, men 5G åbner for en hurtigere, mere stabil og langt mere skalerbar mobiloplevelse.

5G vs. fiber: Hvad skal du vælge?

Både 5G og fiber giver hurtig internetadgang, men de to teknologier er udviklet til forskellige behov. 5G er især stærkt, når du har brug for mobilitet – altså en hurtig og stabil forbindelse, uanset hvor du befinder dig. Det gør teknologien oplagt til streaming, navigation, gaming og arbejde på farten, hvor fleksibiliteten er afgørende.

Fiber er derimod det bedste valg, når du ønsker maksimal stabilitet i hjemmet. Fiber leverer en symmetrisk forbindelse, hvor både upload- og downloadhastigheder er høje, og der er ingen deling af kapacitet med andre i området. Samtidig er der ingen databegrænsninger, så du kan streame, game, holde videomøder og have mange enheder online uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det gør fiber ideelt til store husstande, hjemmearbejde og avancerede smart-home løsninger.

Se forskellen mellem fibernet, coax og 5G

Sådan sætter du dit 5G-netværk op

Det er nemt og hurtigt at komme i gang med dit 5G-netværk. Følg blot de tre enkle trin herunder – så er du online på få minutter.

1. Sæt SIM-kortet i routeren

2. Sæt routeren til strøm

3. Log på dit nye internet

Ofte stillede spørgsmål om 5G hastighed

  • Hvor hurtig er 5G-internet?

    5G giver typisk hastigheder mellem 300–1000 Mbit/s, afhængigt af område og udstyr. På vores dækningskort, kan du se, hvor mange Mbit du kan forvente, hvor du bor.  

  • Er 5G hurtigere end 4G?

    Ja, 5G kan være 5–10 gange hurtigere end 4G.

  • Kan 5G erstatte fiber?

    Ja, i nogle tilfælde. 5G kan være et stærkt alternativ, hvis du ikke har mulighed for at få fiber, og det kan uden problemer dække de fleste almindelige behov i hjemmet med høje hastigheder og lav latenstid.