Her finder du spørgsmål og svar på de mest generelle stillede spørgsmål omkring mobil.

Hvis du ikke finder svar på netop dit spørgsmål, så skriv til os med det samme - du finder chatten til højre på siden.

Mit nummer

Kan jeg ændre mit mobilabonnement?

Ja, du kan ændre dit abonnement ved at logge ind på Mit Altibox eller kontakte kundeservice på tlf.: 70 300 600.

Kan jeg få hemmeligt nummer?

Ved at logge ind på Mit Altibox kan du slå funktionen ”hemmeligt nummer” til og fra.
Med ”hemmeligt nummer” vil dit nummer og adresse ikke være tilgængeligt på 118, De Gule Sider og Krak.

Hvor kan jeg se mit forbrug?

Inde på Mit Altibox kan du hele tiden følge med i dit forbrug og se dine optankninger.

Sæt dit nummer i bero

Husk at opsige dit nummer, hvis du ikke vil bruge det mere, for dit mobilabonnement bliver trukket til hver den 1. i måneden uanset saldo på din mobilkonto.
Skal du ikke bruge dit nummer i en længere periode, så afmeld tale- og tilvalgspakken på Mit Altibox.

Saldo SMS

Få din saldo tilsendt på SMS ved at sende en SMS med teksten SALDO til 50 43 49 51. Inden for 1 min. vil du modtage en SMS retur med din saldo.
Det koster alm. SMS takst at sende og modtage saldo SMS.
Husk at der kan være forsinkelser på takseringer som f.eks. udlandstelefoni og dataforbrug.

Flyt dit nummer til Altibox Mobil

Hvis du ønsker at flytte dit nummer til Altibox Mobil, angiver du det i oprettelsen. Her skal du oplyse dit nuværende nummer og dit nuværende simkortnummer, samt hvornår du ønske at flytte over til Altibox Mobil.

Når din nummerflytning til Altibox Mobil er godkendt af din nuværende udbyder, modtager du en e-mail fra os med en nummerflytningsdato.
Du må ikke opsige dit nummer hos dit nuværende teleselskab – det klarer vi for dig.

Hvor finder jeg mit simkortnummer?

Du finder simkortnummer på det lille hvide simkort som sidder i din telefon. Simkortnummeret er på 10-20 cifre.

Har du en Windows Phone, kan du finde simkortnummeret via telefonens menu: Indstillinger - Om - ICCID

Har du en Windows Phone, kan du finde simkortnummeret via telefonens menu: Indstillinger - Om - SIM- id
 

Hvad skal jeg gøre, hvis min mobil er simlåst?

Hvis din mobil beder dig om at indtaste en “Begrænsningskode” eller viser beskeden “Ugyldig simkort”, så er din mobil simlåst til dit tidligere teleselskab. Du skal selv henvende dig til dit tidligere teleselskab og få oplyst låsekoden. Altibox Mobil kan desværre ikke få koden oplyst af dit tidligere teleselskab.

Hvis du har en iPhone, så skal den tilsluttes iTunes og synkroniseres. Husk at sætte dit nye simkort i før, den tilsluttes iTunes. Hvis din iPhone stadig er låst efter synkroniseringen, så skal den gendannes.

Hvordan overdrager jeg mit nummer til en anden?

Du kan godt overdrage dit nummer til en anden. Både du og den nye indehaver skal udfylde denne blanket og sende den retur til Altibox Mobil: Overdragelsesfuldmagt
Når overdragelsen er blevet godkendt, vil den nye ejer overtage nummeret og alle services, der er tilmeldt.

Hvordan opsætter jeg e-mail på min telefon?

Altibox e-mail opsætning til din telefon
Her kan du finde guides til opsætning af din e-mail på din mobiltelefon:
 

GUIDE TIL OPSÆTNING PÅ IPHONE

GUIDE TIL OPSÆTNING PÅ ANDROID
 

Find flere opsætningsguides til e-mail HER >
 

Netværk og dækning

Hvordan er netværket og dækningen?

Hos Altibox Mobil benytter vi TDC´s mobilnetværk.

Du får Danmarks bedste 4G-mobilnet – der nu også byder på den bredeste 5G-dækning. TDC NET dækker nemlig 99,3 % af Danmark med 5G. Det er også værd at bemærke, at 4G-netværket nu er endnu hurtigere og mere stabilt efter den fuldendte opgradering til 5G.
Hos Altibox Mobil kan du både få 4G og 5G dækning – det afhænger bare af din geografiske placering og din terminal. 5G dækning kræver dog at din mobil understøtter det.

Se dækningskort her.

 

Opsigelse, binding og betaling

Opsigelse af nummer

Hvis du ønsker at opsige dit nummer hos Altibox Mobil, skal du sende en e-mail eller et brev til kundeservice.
Du har ingen opsigelsesvarsel, så når vi har modtaget din henvendelse, vil du modtage en bekræftelse på, at din opsigelse er modtaget og effektueret. Modtager du ikke en bekræftelse, skal du kontakte kundeservice.

Husk at opsige dit nummer, hvis du ikke vil bruge det mere, for pakken bliver trukket til hver den 1. i måneden uanset saldo på din mobilkonto.
Skal du ikke bruge dit nummer i en længere periode, så afmeld tale- og tilvalgspakken på Mit Altibox.

Opgørelse af mobilkonto ved opsigelse

30-40 dage efter opsigelsen er registreret, vil kontoen blive endelig opgjort. Efter indhentning af bankoplysninger fra kunden, vil restsaldoen blive fratrukket opgørelsesgebyret på 50 kr. og overføres til kundens konto. Restsaldoen vil være til rådighed imellem en til syv dage efter overførelsen afhængig af banken der overføres til, weekend og helligdage.

Binding

Hos Altibox Mobil er der ingen binding – vi vil kun have kunder, der har lyst til at være hos os. Der kan dog gælde særlige krav om binding ved tilbud og kampagner.
 

Automatisk optankning

Betaling med betalingskort

Ved betaling med betalingskort, skal du bruge NemID nøgleapp og ikke det fysiske nøglekort for at godkende din betaling. Ved brug af NemID nøgleapp får du en meddelelse på din smartphone eller tablet med en anmodning, som du skal godkende med et swipe. Der er ikke nøgler i nøgleappen, og du skal derfor ikke lede efter nøgler, som på nøglekortet, samt du aldrig løber tør for nøgler.


Automatisk optankning

Hvis du er tilmeldt automatisk optankning, skal du ikke bekymre dig om en negativ mobilsaldo, da der automatisk trækkes penge på dit betalingskort, når der mangler penge på din mobilsaldo.

Når din mobilkonto når ned på 0 kr. så bliver der automatisk tanket op med det ønskede beløb som den er sat til.

Får du et nyt betalingskort, skal du huske at logge ind på Mit Altibox og tilmelde dit nye betalingskort på fanen "Tilmeld betalingskort og ændre optankning".

Du modtager en kvittering for hver optankning på e-mail og du kan også finde kvitteringen på Mit Altibox..

Der kan vælges 2 former for automatisk optankning:

- Tilpas beløbet automatisk
- Fast beløb

Ønsker du at ændre din automatiske optankning, skal du logge på Mit Altibox og trykke på fanen "Tilmeld betalingskort og ændre optankning".


Hvordan virker automatisk optankning med ”Tilpas beløb automatisk”?

Til dig, der foretrækker at indbetale det, der er behov for. Beløbet, der hæves på dit kreditkort, tilpasses, så der står så lidt som muligt på din mobilsaldo. Når der betales for abonnement eller ekstra forbrug på dit nummer, tager systemet højde for de penge, der i forvejen står på din mobilsaldo. På den måde trækkes kun det beløb, der er behov for til at dække betalingen.
Det mindste beløb, der kan indbetales er 19 kr. og det eventuelle overskydende beløb indsættes på mobilsaldoen.

Eksempler:

  • Hvis der betales abonnement på 59 kr., og der i forvejen står 14 kr. på din mobilsaldo, så trækkes der 45 kr. på fra det tilmeldte
  • Hvis der betales 5 kr. for en overtakseret sms, og der står 0 kr. på mobilsaldoen, så trækkes der 19 kr. fra det tilmeldte De resterende 14 kr. indsættes på mobilsaldoen til andet brug.
     

Hvordan virker automatisk optankning med ”Fast beløb”?

Til dig, der foretrækker ikke at have en masse små trækninger på dit kreditkort. Du kan selv vælge, hvilket beløb, der fast skal trækkes, når din mobilsaldo rammer 0 kr. Vi anbefaler, at der vælges den pris abonnementet koster til det automatiske optankningsbeløb. Skifter du dit abonnement, så husk at ændre optankningsbeløbet til den nye pakkepris.

Eksempler:

  • Hvis du er tilmeldt automatisk optankning med et beløb på 100 kr., trækkes der 100 kr. fra dit kreditkort, når din mobilsaldo rammer 0 kr., selvom der betales for et mindre beløb. F.eks. hvis der betales 59 kr. for abonnementet, og der står under 59 kr. på mobilsaldoen, så trækkes der 100 kr. fra det tilmeldte De resterende penge indsættes på mobilsaldoen til andet brug.
  • Du kan sagtens tilmelde dig automatisk optankning med 100 kr. pr. optankning, selvom din pakke koster over 100 kr. Her trækkes der 100 kr., de antal gange, der skal til for at dække abonnementets/forbrugets pris.
  • Donorer du f.eks. 150 kr., hvor dit automatiske optankningsbeløb er sat til et beløb under 150 kr., vil det automatiske optankningsbeløb trækkes flere gange fra dit betalingskort over på din mobilsaldo indtil det dækker donationens beløb. De resterende penge fra trækningen vil blive indsat på mobilsaldoen.

Hvordan tilknytter jeg mit kort til automatisk betaling?

Klik på linket herunder og tilknyt til kort til automatisk betaling.

Guide til automatisk kortbetaling

Manuel optankning

Vælger du manuel optankning, så skal du selv huske at tanke op, hver gang din mobilkonto nærmer sig 0 kr. Du modtager en e-mail og SMS, når din mobilkonto kommer under 50 kr. Kommer din mobilkonto ned på 0 kr., så bliver der spærret for udgående trafik, indtil der bliver tanket op igen og din mobilkontoen kommer over 0 kr. Er din mobilkonto i nul mere end 5 dage, så bliver der både spærret for udgående og indgående trafik.

Når saldoen har været i minus i yderligere 10 dage sendes sagen til inkasso og der pålægges et inkasso gebyr på 100 kr. Inkasso selskabet har derudover ret til at opkræve gebyr for deres indsats. Ved fremsendelse til inkasso opsiges nummeret samtidigt.

Wi-Fi opkald

Wi-fi Opkald betyder at du benytter en wi-fi-forbindelse til dine opkald (dataforbindelse), i stedet for det mobile netværk fra masterne. Befinder du dig i et område, hvor mobildækningen ikke er tilstrækkelig, kan du aktivere Wi-fi Opkald, for at se om det giver bedre samtalekvalitet i dine opkald. Det er dog ikke alle mobiler, der har denne funktion. Dog har alle nyere modeller (mindre end to år gamle) denne funktion indbygget. Det er ikke en funktion der koster ekstra.

Indstillinger til Wi-fi Opkald - Apple

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg Mobilnetværk
  3. Vælg Wi-fi Opkald.
  4. Er Wi-fi Opkald aktiveret, vil knappen være grøn

Indstillinger til Wi-fi Opkald - Samsung

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg Forbindelse
  3. Vælg Wi-fi Opkald
  4. Se om Wi-fi Opkald er aktiveret.

Indstillinger til Wi-fi Opkald - Huawei

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg Mobilnetværk
  3. Vælg Mobildata
  4. Vælg Wi-fi Opkald

Indstillinger til Wi-fi Opkald - OnePlus

 

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg Mobilnetværk.
  3. Vælg Simkort 1 eller Simkort 2.
  4. Se om Wi-fi Opkald er aktiveret.

SMS, MMS og internet opsætning

De generelle indstillinger til din mobiltelefon kan bruges til at indstille telefonen manuelt, hvis den automatiske opsætning fejler. Er der fejl i disse oplysninger, vil du ikke kunne benytte funktioner som data og mms.

SMS taksering

En SMS fylder 160 tegn. Skriver du over 160 tegn, vil du blive takseret for 2 eller flere SMS’er alt efter hvor mange tegn din SMS fylder. SMS'er over 160 tegn kan blive konverteret om til MMS'er.

Husk at hvis du sender en SMS/MMS til et udenlandsk nummer, så skal du huske landekoden. Den pris du betaler for SMS/MMS'en afhænger af, hvor mange tegn den fylder. Der bliver takseret for en SMS for hver 160 tegn der afsendes. Sender man fx. en SMS der indholder 190 tegn bliver man takseret for 2 SMS'er.

Indstillinger til internet og mms - Apple

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg Mobilnetværk
  3. Vælg Mobildata netværk.

Apple opsætning 

Fanen: MOBILDATA 
APN: internet
 
Fanen: MMS 
APN: mms
MMSC: http://mmsc.tdc.dk:8002 
MMS Proxy: inetproxy.tdc.dk:8080 

Fanen: INTERNETDELING 
APN: internet

Indstillinger til internet og mms - Samsung

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg Forbindelse
  3. Vælg Mobile Netværk
  4. Vælg Adgangspunktsnavne
  5. Vælg Internet eller MMS

Android opsætning

Under “internet” tjekker du: 
APN eller Adgangspunkt: internet
MCC: 238 
MNC: 01 
APN type: Default, supl (kan også hedde default)
 
Under “MMS” tjekker du: 
APN eller Adgangspunkt: mms 
MMSC: http://mmsc.tdc.dk:8002 
MMS Proxy: inetproxy.tdc.dk 
MMS port: 8080 
MCC: 238 
MNC: 01 
APN type eller Adgangspunktets type: mms

Indstillinger til internet og mms - Huawei

  • Gå til Indstillinger
  • Vælg Mobilnetværk
  • Vælg Mobildata
  • Vælg Adgangspunktnavne (APN'er)
  • Vælg Internet eller MMS 

Indstillinger til internet og mms - OnePlus

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg Wi-Fi & netværk
  3. Vælg SIM & netværk
  4. Vælg et Simkort
  5. Vælg Adgangspunkter 
  6. Vælg Internet eller MMS