Firmabetalinger

Firmabetaling - få en skattemæssig fordel

Du kan også bestille fiberbredbånd og telefoni som bruttolønsordning for medarbejdere. Her bliver både bredbånd og evt. telefoni betalt over lønnen før skat.

For at bestille firmabetaling skal du udfylde en onlineformular - den finder du ved at klikke på 'Bestil firmabetaling' øverst her på siden.

Du finder ligeledes svar på de mest gængse spørgsmål, vi får omhandlende firmabetalinger (virksomhedsbetalt internet)


Husk - skulle du få brug for hjælp, kan du altid skrive til os via chatten, som du finder i højre side af skærmen. 

 

Tilbage til Internet

Firmabetaling

Hvad er firmabetaling?

Med firmabetaling (bruttolønsordning) bliver dit fiberbredbånd betalt med din løn, før du betaler skat. På den måde opnår du en skattemæssig fordel, da du reducerer din skattepligtige indtægt. Ordningen er gratis og administreres af din arbejdsgiver.

Telefoni/fiberbredbånd, som er betalt af arbejdsgiver og stilles til rådighed med mulighed for privat anvendelse, er omfattet af multimediebeskatningen.

Se evt. mere på Multimedieskat.dk

Hvordan bestiller jeg firmabetaling?

For at tilmelde dig firmabetaling skal du udfylde bestillingsformularen her på siden.

Det er vigtigt, at du udfylder alle relevante felter.

Har du spørgsmål til udfyldelse af online formularen, kan du altid kontakte vores kundeservice på tlf. 70 300 600, hverdage mellem 08.30-18.00.

Jeg har lavet en bestilling på firmabetaling, hvornår træder det i kraft?

Hvis du har modtaget en bekræftelse på, at firmabetalingen er oprettet, vil næste faktura blive sendt til din arbejdsgiver.

Jeg har ikke modtaget en bekræftelse på min firmabetaling – hvad skyldes det?

Indtastning af firmabetalingsskemaer sker løbende. Har du intet hørt inden for 14 dage efter afsendelsen, bedes du kontakte vores kundeservice på tlf. 70 300 600.

Jeg har modtaget en faktura, og lidt efter modtog jeg bekræftelse på firmabetaling, hvad gør jeg?

Kontakt vores kundeservice på tlf. 70 300 600, så sørger vi for, at den krydsende faktura bliver krediteret og sendt til din arbejdsgiver.

Opsigelse af firmabetaling, hvordan?

Det er din arbejdsgiver eller dig selv, der skal opsige aftalen om firmabetaling med Altibox. Dette skal ske pr. brev eller e-mail til info@altibox.dk.

Både medarbejder og arbejdsgiver vil modtage bekræftelse på opsigelse af aftalen.

Medarbejderens fiber vil fortsat være aktiv. Det er blot aftalen om fakturering, der bliver opsagt, hvis arbejdsgiver opsiger aftalen. Arbejdsgiver kan ikke opsige kundens fibernetaftale på vegne af medarbejderen.