5 gode apps til tv-streaming

Mangler du gode råd til forskellige apps, som du kan bruge til tv- og filmstreaming, så læs med herunder.

Altibox web-tv

Har du en tv-grundpakke fra Altibox, får du automatisk adgang til Altibox Web-tv, så du har mulighed for at tage en lang række af dine tv-kanaler med på farten eller at se tv på en ekstra skærm i hjemmet. Du kan f.eks. også tilgå Altibox Filmleje via et Chromecast - helt uden om tv-boksen.

Altibox Web-tv understøtter pc, Mac, android, iPhone og iPad og Chromecast

Du skal bruge det samme login til web-tv, som du bruger til Mit Altibox. Har du allerede oprettet dig med adgang til Mit Altibox, skal du bruge samme brugernavn og password.
iTunes-app: Altibox web-tv til iPhone og iPad
Google Play: Altibox web-tv til Android
Læs alt om Altibox Web-tv på altibox.dk/web-tv.

Viaplay

Viaplay er en streamingtjeneste med masser af underholdning til hele familien. Du får adgang til Viaplay både via computer, tablet, telefon eller spilkonsol. Så har du altid mulighed for at se film, serier, sport og børneunderholdning uanset, hvor du befinder dig. Du kan tilmed downloade hele 92 % af indholdet samt spole op til 48 timer tilbage i alle livebegivenheder, så du aldrig skal gå glip af noget.

På Viaplay kan du altid se de nyeste filmtitler i alle genrer – de største blockbustere, romantiske komedier, spændende krimier, store Oscar-vindere, prisvindende dokumentarer og meget mere. Du kan opdage og opleve hele sæsoner af de bedste danske og udenlandske serier, et kæmpe børneindhold fra bl.a. Disney og store sportsbegivenheder i verdensklasse, såsom Premiere League, UEFA Champions League, NHL, Superligaen og Formel 1.

Viaplay understøtter næsten alle platforme

iPad og iPhone, Android, Windows, pc, Mac, Smart TV, Apple TV. Se alle platforme på viaplay.dk/devices
iTunes-app: Viaplay til iPhone og iPad
viaplay.dk

TV 2 Play

TV 2 var de første i Danmark om at tilbyde streaming. Allerede i begyndelsen af 2006, hvor der endnu ikke rigtig var nogen, som talte om streamingtjenester, lancerede TV 2 tjenesten TV 2 Sputnik.

TV 2 Sputnik blev i maj 2012 erstattet af TV 2 Play, som bød på en ny forbedret navigation, bedre indhold og streamingfunktionalitet. TV 2 Play samler stationens tv-tilbud til computere, mobil og tablets i én portal. Her kan seerne se alle TV 2's kanaler og mest populære tv-programmer on demand.

Pointen med TV 2 Play er at skabe et univers til de mange seere, der gerne selv vil bestemme, hvornår de ser deres yndlingsprogrammer. TV 2 Play koster 49 kr. om måneden med TV fra Altibox.  

TV 2 Play understøtter følgende platforme

iPad og iPhone, Windows phone, pc, Mac.
iTunes-app: TV 2 Play til iPhone og iPad
play.tv2.dk

Styrker

TV 2 Plays største styrke er muligheden for at se alle TV 2 kanalerne live, uanset hvor du befinder dig. Der er ikke andre streamingtjenester, som kan levere denne service og det differentierer TV 2 Play i høj grad fra alle andre konkurrenter.

Med TV 2 Play kan du se Go' Morgen Danmark på vej i bussen på arbejde eller du kan se Beverly Hills eller Venner på vej hjemad. Ligeledes har du også adgang til TV 2's arkiv med alle dansk producerede programmer. Så gik du glip af en vigtig udsendelse, kan du dagen efter hente den i arkivet.

Desuden er TV 2 Play meget brugervenlig og nem at navigere rundt i.

Svagheder

Umiddelbart er der ikke mange ulemper ved streamingtjenesten TV 2 Play.

Netflix

I oktober 2012 blev den amerikanske streamingtjenesten Netflix lanceret i Danmark. Netflix fik meget hurtigt et godt tag i den danske befolkning, og i dag abonnerer cirka 400.000 danske husstande på Netflix - efter gratis perioden er udløbet iflg. Computerworld. Netflix har i den grad rykket på danskernes tv-vaner, hvor streaming på bare kort tid er blevet nærmest et folkeeje.

Der er flere årsager til Netflix' succes. For det første har de været først på banen med masser af omtale i medierne. For det andet er tjenesten meget nem at bruge og vigtigst af alt, har Netflix fra begyndelsen været tilgængeligt på alle platforme som Apple TV, PlayStation og Xbox.

Netflix understøtter alle platforme

Windows, MacOSX, Android smartphones og tablets (2.3 og højere), iPad, iPhone, iPod Touch, (iOS 4.2 og højere), PlayStation 3, Xbox 360, Nintendo Wii og Apple TV
iTunes-app: Netflix til iPhone og iPad
signup-netflix.com

Styrker

Designet på Netflix er meget overskueligt og nemt at navigere rundt i. Men det helt store spørgsmål, når det kommer til streamingtjenester, er udvalget. Netflix vinder helt klart på det enorme udvalg af tv-serier, her er der ikke mange konkurrenter, som når dem til sokkeholderne. Tv-serierne er delt op i genre, så uanset om man er til komedie, action eller drama, er der masser at vælge mellem.

Netflix byder også på en stor sektion kun for børn, der står helt for sig selv uden for genre, hvilket Netflix også scorer højt på i karakterskalaen som familietjeneste.

Svagheder

På filmfronten er Netflix også godt med. Der er et stort udvalg, men det er overvejende ældre film. Dertil kommer også, at Netflix har fået en del kritik for, at der mangler mange sæsoner af yndlings-tv-serierne. Der er flere tv-serier på Netflix, hvor du kun får de første par sæsoner.

Prøv Netflix gratis

Du har mulighed for at prøve Netflix gratis i en måned, så du kan se, om det er noget for dig. Herefter er prisen 79 kroner om måneden.

C MORE PLAY

På C More Play finder du film fra alle de store selskaber, og de fleste aftaler er eksklusive, hvilket indebærer, at ingen anden abonnementstjeneste kan tilbyde filmene samtidig. C More Play har film fra Fox, MGM, Paramount, Disney, Universal, Sony, Warner, Nordisk Film og Non Stop.

C More Play understøtter pc, Mac og iPad

Med C More via Altibox kan du se C More på computer, Mac eller iPad. Du skal logge på C More Play med dine kundeoplysninger fra Altibox.
iTunes-app: C More Play til iPad
cmore.dk/play

Styrker

En af de største fordele ved C More må siges at være de eksklusive aftaler, som de har med de førende filmselskaber i Hollywood, så du kan se de største biograffilm før alle andre.
C More byder også på underholdning for hele familien. Der er mange familiefilm og populære animationsfilm. Der er børne- og familiefilm af høj kvalitet og lærerige programmer for børn tilgængelige på C More Play.

Derudover er der dansk premiere på populære og prisbelønnede tv-serier fra HBO, Warner, Showtime og NBC. Næsten hver aften kan du se premiere på en ny episode.

Svagheder

Der er ikke mange svagheder at nævne, når det gælder C More. Dog er det ikke muligt at se C More Play på smartphone endnu, men skulle i løbet af året blive tilgængeligt på både iPhone, Android og andre platforme.