Test din internethastighed

Lav en hastighedstest

Altibox anbefaler, at du bruger www.tjekditnet.dk, som er erhvervsstyrelsens officielle bredbåndsmåler. Når du tager en hastighedstest, skal du være opmærksom på forudsætningerne for korrekt måling:

  • Foretag målingen direkte på din fiberboks
  • Slå dit trådløse netværk fra
  • Luk alle kørende programmer
  • Brug godkendte kabler (Cat. 5 eller 6)
  • Slå din indbyggede firewall og dit antivirus-program fra (husk at slå den til igen efter testen)
  • Brug en nyere computer

Start hastighedstest på tjekditnet.dk

Hvad kan påvirke hastigheden på din internetforbindelse?

Hastigheden kan reduceres af trådløst netværk og andet tilsluttet udstyr. Du bør teste hastigheden med et direkte kabel mellem computeren og din aktive fiberboks. Så sikrer du også, at der kun er en computer koblet til, når du udfører hastighedstesten. Hastigheden bliver også påvirket af de programmer, der kører på din computer. Du bør derfor lukke alle andre kørende programmer.

Er din computer inficeret med virus, spyware eller lignende, er der stor sandsynlighed for, at det påvirker din computers hastighed og din bredbåndshastighed. Derfor er det vigtigt, at din computer er opdateret og fri for virus. Har du ikke et antivirus-program, kan du købe et på Mit Altibox eller i forbindelse med bestilling af fiberbredbånd på altibox.dk.

Undgå også at surfe på internettet eller arbejde med andre ting på computeren, når du tester din bredbåndshastighed. Meget langsomme computere kan påvirke testen i negativ retning. En langsom computer kan være tegn på mange ting f.eks. forældet hardware, overfyldt harddisk eller virus.

Hvis der er Firewall installeret på computeren, kan det også påvirke testen i negativ retning. De fleste Firewalls kan midlertidigt slås fra, inden du kører hastighedstesten.

Testen viser ikke det forventede resultat

Hvis du har testet efter ovenstående retningslinjer, og du ikke får et resultat, der svarer til den internethastighed, du har købt hos Altibox, så kontakt Altibox' kundeservice på 70 300 600 eller info@altibox.dk, så kan vi sammen få kigget på problemet og testet yderligere. Det kan f.eks. være nødvendigt at teste mod Altibox egen testserver http://speedometer.altibox.no/

Altibox på Facebook

Support, nyheder, tilbud og konkurrencer