Her finder du spørgsmål og svar om tv-produktet fra Altibox.
Er du allerede tv-kunde hos Altibox, kan du bestille nye tv-pakker ved at kontakte Kundecentret på telefonnummer 70 300 600 eller på mail info@altibox.dk.
Generelt
Bør jeg slukke for tv-boksen?
Når tv-boksen tilsluttes strøm, henter den sine programmer og får forbindelse til tv-portalen. Dette tager nogle minutter.
De fleste lader derfor tv-boksen stå tændt, eller sætter tv-boksen på stand by ved at bruge on/off-knappen på fjernbetjeningen til tv-boksen.
Men som med alt andet elektrisk udstyr, bør du tage stikket ud af kontakten, hvis du er bortrejst i en længere periode.
Hvilken type tv-bokse har Altibox?
Hos Altibox har vi 3 slags tv-bokse.
Der findes en model som er grå og har modelnavnet 1510.
Denne understøtter alle vores tv pakker undtagen HDTV.
Den fungerer derfor ligeså godt som de øvrige tv-bokse fra Altibox.
Udover den grå har vi også en sort tv-boks, der har modelnavnet 1910.
Den eneste forskel på de to bokse er HDMI stikket bagpå. Dette er nødvendigt, hvis man skal kunne se HD TV.
Den sidste tv-boks hos Altibox har modelnavnet 1960. Denne boks har optagefunktion, som betyder, at du kan optage et program på en anden kanal, end den du ser. Det er kun 1960 boksen, som har optagefunktion.
Hvad betyder de forskellige prikker ved opstart af tv-boksen?
Prikkene viser hvor langt tv-boksen er kommet i oppstarts processen.
Hvis 1. prik bliver gul, betyder det at tv-boksen ikke har forbindelse til fiberboksen eller at tv-boksen ikke er registeret i vores system. Tjek netværkskablet, eller kontakt kundecenteret på 70 300 600.
Hvis 1. prik bliver rød, betyder det at tv-boksen ikke har forbindelse til fiberboksen. Tjek netværkskablet.
Hvis 3. prik bliver gul, og derefter rød kontakt da kundecenteret på 70 300 600.
Når 4. prik bliver grøn, har tv-boksen hentet den information den behøver for at kommunikere rigtigt med tv-serveren.
Hvad skal jeg returnere af udstyr ved opsigelse?
Her finder du en liste over, hvad der fulgte med da du fik udleveret din tv boks. Du bedes returnere det udstyr der står på listen - gerne i original emballage.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer 70 300 600. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09:00 – 18:00
Indhold i kassen:
|
| |
Skal jeg have et digitalt tv for at se tv fra Altibox?
Nej, du kan bruge de fleste almindelige tv-apparater. Det eneste krav er, at dit tv har en scart-indgang. Bestiller du tv fra Altibox, medfølger der en tv-boks og en fjernbetjening.
Tv-boksen sørger for at omsætte det digitale tv-signal til dit nuværende tv.
For at kunne se HD-TV, skal dit tv være HD-ready. Du får leveret en HD tv-boks fra Altibox, og du skal tilslutte HD tv-boksen til dit tv med et HDMI-kabel.
Kan jeg ombytte min nuværende tv-boks til en HD-ready tv-boks?
Ja det kan du godt – det koster dog et engangsgebyr på kr. 399. I prisen er inkluderet et HDMI kabel, som du skal bruge til at forbinde tv-boksen med dit tv.
HDMI kablet sikrer, at du kan se HD kanaler. Du kan ikke se HD kanaler med et almindeligt scartkabel.
Licens
Uanset om man vælger en tv-pakke fra Altibox, tv-pakker via parabol, kabel-tv eller pc, så skal man også betale medielicens.
Medielicensen er obligatorisk for alle, der ejer et tv-apparat, en pc eller en radio, uanset hvordan man modtager sit tv-signal.
Medielicensen er et mellemværende mellem dig og Danmarks Radio.
Hvorfor skal man betale ekstra for CANAL+ til ekstra bokse?
Det er CANAL+ der kræver betaling for hvert tv, hvor man ser CANAL+ kanalerne. Det er på præcist de samme vilkår, som på CANAL+ via parabol. Her betaler man også pr. boks. Den første boks er med i prisen for kanalen. For ekstra bokse, hvor man ønsker at se CANAL+, betaler man 100 kr. pr. boks – udover prisen for leje af boksen. For øvrige kanaler betaler man kun lejeprisen for ekstra bokse.
Hvorfor har jeg ingen lyd på tv-kanalerne
Hvis du kan få billede på tv-kanalerne - men ingen lyd, ligger problemet i langt de fleste tilfælde lokalt hos dig. Se nedenfor hvad fejlen kan skyldes:
- Tv-boksen eller dit tv er sat til 'Mute'.
- Der er skruet ned for lyden på tv-boksen og/eller dit tv.
- Scartkablet mellem tv-boks og tv er ikke korrekt tilsluttet.
Kontroller, at scartkablet sidder korrekt i tv-boksen og dit tv. Test eventuelt med et andet scartkabel.
Kan jeg optage på andre kanaler, end den jeg ser?
Hvis du ønsker at optage tv kan du bestille vores tv-boks med optagefunktion. Med den kan du optage et program, selvom du ser et andet.
Ønsker du at bestille en tv-boks med optagefunktion skal du kontakte Kundecentret på 70 300 600 eller på info@altibox.dk
Indhold/tjenester
Tilkoblinger/Indstillinger
Hvordan tilslutter jeg mere end én tv-boks til fiberboksen?
Har du to TV du vil have sluttet til, kan du benytte TV 1 og TV 2 udgangen i fiberboksen. Herfra trækker du blot et netværkskabel til hver af de to tv-bokse.
Ønsker du at tilslutte mere end to TV til fiberboksen, skal du købe en netværks switch. Du kan købe switchen i alle almindelige computerbutikker. Den skal kunne klare 100 Mbit fuld duplex på alle porte.
Du skal trække et kabel fra fiberboksens TV 1 eller TV 2 stik til switchen. Fra switchen trækker du netværkskabler videre til det antal TV (max. 4 i alt i husstanden), som du ønsker at tilslutte din fiberforbindelse.
Hvordan opsætter jeg TV format til HDMI?
Opsætning af tv-format:
Tv-boksen fra Altibox leveres med HDMI- og SCART-utgang.
Bruger du SCART-indgangen på dit tv, behøver du ikke foretage ændringer i video-opsætningen.
Hvis du vil benytte HDMI-udgangen for at kunne modtage HD-signaler på dit tv, skal du foretage en ændring i tv-boksens opsætning.
- Genstart tv-boksen ved at tage strømmen fra og sæt strømmen til igen.
- Når tv-boksen begynder at starte op og kommer til første prik (gul), trykkes på MENU-knappen på fjernbetjeningen til tv-boksen. Du vil nu komme ind i opsætningen for Firmware Configuration og du kan her vælge hvilken type Video Output samt TV system du ønsker at benytte.
- Tryk på OK-knappen på fjernbetjeningen for at komme ind i ”Video-menuen”.
- Tryk pil ned på fjernbetjeningen for at komme til ”Video Output Selection”. Tryk herefter på OK-knappen for at aktivere den.
- Benyt pilteasterne på fjernbetjeningen til at vælge korrekt video-indstilling – se billedet ovenfor.
Vælg 1080i under HDMI for HD-signal
Vælg RGB under SCART hvis tv´et ikke er tilkoblet HDMI.
Bemærk at alle tv-apparater ikke understøtter alle formater. Det kan derfor være nyttigt at tjekke flere alternativer, såfremt du er usikker på hvilket format, du skal benytte.
- Tryk på OK-knappen på fjernbetjeningen for at aktivere valget.
- Brug piletasterne for at gå til “Exit” i menuen til venstre og tryk på OK-knappen. Tryk derefter
på “Save and Reboot”. Du afslutter dermed registreringen og tv-boksen vil genstarte. Når tv-boksen starter op, vil den have korrekt videoindstilling og sende signalet ud på HDMI-udgangen. Såfremt tv-billedet ikke kommer rigtig op, kan det skyldes, at tv´et ikke er kompatibelt med den valgte video-opsætning. Du kan så i stedet prøve med et af de andre valg.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundecentret på telefonnummer 70 300 600. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09:00 – 18:00
Hvordan ændrer jeg billedeformat?
”Indstillinger” finder du på tv-portalen ved at navigere dig nedover menuen under ”Tjenester”. Under indstillinger kan du vælge ”Lyd/Billede”.
Flere af de større kanaler sender sit format i bredformat (widescreen 16:9). Har du et traditionelt tv med 4:3-format kan du her indstille tv-boksen så den tilpasser bredformatsendingene uden at billedet bliver vist med forkerte proportioner (billedet skaleres ned i størrelse, men beholder de korrekte proportioner).
Hvordan ændrer jeg lydopsætning?
”Indstillinger” finder du på tv-portalen ved at navigere dig nedover menuen under ”Tjenester”. Under indstillinger kan du vælge ”Lyd/Billede”.
Det findes to typer lydopsætning du kan vælge imellem; analog eller digital/SPDIF. Analog er det mest normale valg som giver lyd via SCART/HDMI til dit TV. Vælger du digital/SPDIF vil kanaler som sender digital lyd kun sendes til denne udgang. Stereosignalet sendes fortsat til SCART.
Hvordan ændrer jeg sprog?
”Indstillinger” finder du på tv-portalen ved at navigere dig nedover menuen under ”Tjenester”. Under indstillinger kan du vælge ”Sprog”.
Du kan vælge forskellige sprog som menusprog, lydsprog og sprog i undertekster. Muligheden for at vælge sprog og undertekster er kanalafhængig. Du kan også prioritere lydsprog og give tv-boksen mulighed for at vælge det sprog du har prioriteret.
Jeg mangler undertekster på en eller flere kanaler, hvordan løser jeg dette?
Følgende kan løse problemet:
Sluk for TV-boks.
Tænd for TV-boks.
Her kan du under 'Tjenester', bladre ned til 'Indstillinger/Innstillinger' og trykke 'OK'.
Menu sprog: Dansk
Talesprog - primær: Dansk
Talesprog - 2. valg: Engelsk
Undertekster - 1. valg: Dansk
Undertekster - 2. valg: Engelsk
Hver opmærksom på, at der er vinget flueben af i 'Aktivér Undertekster'. Tryk herefter på den røde knap for at gemme og lukke.
PVR tv-bokse
Hvor langt frem i tid kan man registrere en optagelse?
Man kan registrere optagning på alle programmer som findes i Tv-guiden iblandt dine tilgængelige programmer. EPG (Elektronisk Program Guide) er opdateret 7 dage frem i tiden.
Kan jeg optage 2 programmer samtidig?
Ja, du kan sætte en optagelse fra den elektroniske TV-guiden eller fra web (planlagt optagelse) igang, samtidig med at du optager kanalen du ser på (direkte optagelse).
Andet
Jeg fandt ikke svaret på mit spørgsmål, hvad gør jeg?
Vi vil meget gerne høre fra dig hvis du ikke fandt det du søgte.
Du kan skrive på info@altibox.dk, vær venlig at bevare emnet som det er.
Ellers er du velkommen til at ringe til Kundecentret på telefonnummer 70 300 600, hverdage 9 - 18.